Lev op til reglerne for brandsyn helt uden sved på panden
Egenkontroller og mange dokumentationskrav i forbindelse med brandsyn kan let give driftsansvarlige sved på panden, men der er en enkel løsning.
- Arbejdet med dokumentation af brandsyn fylder meget for virksomhederne, der stadig har en opgave med at vænne sig til de nye regler. Derfor giver vi dem nu en hjælpende hånd ved at sætte ild til papir-skemaerne, siger Customer Success Manager, Peter Munk Schade, EG MainManager.
Nye regler øger behovet for digital løsning
Siden 1. januar 2022 har det været et krav, at brandsyn foretages enten efter en DV-Plan, Drifts- og vedligeholdelsesplan, DKV-plan, Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan eller beskrivelserne i Bygningsreglementets kapitel 7, der omhandler drift-, kontrol og vedligeholdelse i og omkring bygninger.
- Reglerne er komplicerede og der er mange krav, som de tilsynsførende skal holde styr på, siger Peter Munk Schade.
Alle kontroller sat i system
I Facility Management-systemet, EG MainManager, kan man nu sætte kontrollerne i system, så de kan dokumenteres både centralt og decentralt, og systemet holder styr på, at kontrollerne gennemføres.
Ejendomsejere skal stadig, eventuelt i samarbejde med en brandrådgiver, afklare hvilke krav til brandtilsyn og hvilke konkrete krav til kontrolpunkter, som bygningsmassen er underlagt.
- Når det er klarlagt kan EG MainManager understøtte det daglige arbejde med alle relevante emner og kontrolpunkter. Vi øger kvaliteten ved at gøre alle krav og kontrolpunkter synlige i organisation og ved at sikre, at det er nemt at dokumentere og handle på resultatet takket være en særlig DKV-skabelon, der er fuldt integreret med EG MainManagers mange andre funktioner, forklarer Peter Munk Schade.
I DKV-skabelonen i EG MainManager er de specifikke kontrolpunkter angivet med termin for kontrol samt angivelse af, hvem der må/kan/skal gennemføre kontrollen. Hertil kommer en henvisning til vejledningen samt en kortfattet tekstbeskrivelse af kontrolpunktet.
Dokumenter direkte fra app
En af de funktioner, som kan spare de tilsynsansvarlige tid, er muligheden for at dokumentere de enkelte kontroller direkte i EG MainManagers Facility app:
- Den tilsynsførende kan lynhurtigt se sine tilsynsopgaver på sin mobil, hente den relevante tjekliste, gennemføre tilsynet og registrere alle sine observationer og bemærkninger, så hele processen kan gennemføres på stedet. Det øger kvaliteten af tilsynet og gør det langt hurtigere og mere effektivt både at gennemføre og dokumentere brandtilsynet, siger Peter Munk Schade.
På baggrund af data fra de dokumenterede brandtilsyn er det desuden nemt at trække rapporter og igangsætte de nødvendige handlinger som fx udskiftning af udstyr.
Alle data samlet i brandportal
DKV-skemaerne til brandtilsyn er en del af brandportalen i EG MainManager. Portalen bruges til data vedrørende brandforebyggelse, og her kan brugerne blandt andet holde styr på:
- Systemer og lokaler på ejendommen, som er vigtige for brandforebyggelse
- Dokumenter vedrørende brandforebyggelse
- Kontakt til Brandvæsen
- Brandforebyggelsesrapporter
- Overblik over centrale og lokale brandansvarlige
- Håndtering og dokumentation af status på certifikater
- Hændelser og arbejdsordre
I portalen er det også muligt at linke til sider, der indeholder love og bestemmelser vedrørende brandforebyggelse.